Alkoholiker III

… vejrtrækning og et sidste lys

på vej mod Vesterhavet for at sige
farvel

Alkoholiker II

I

Den velkendte lyd af isterninger mod glasbunden. Efterfulgt af væskerne, uforklarligt smukke, velkendte. Hænderne ryster.

II

Mordors army kravler over bardisken. Jeg har ingen ring til at gøre mig usynlig.

III

Mit hjerte er en zoologisk have. Ingen hører brølet fra løven, der har udslettet alle andre. Den er ensom.

IV

Her sætter du dig på stolen ved siden af. Med et let smil. Som om du ikke bærer nogen hemmelighed eller skam. Til lykke.

V

Hvordan cellerne forandrer sig, erstattes. Min DNA muterer i løbet af natten, ikke af røg eller fortiden, men af væsken.

VI

I morgen vågner jeg som en anden. Jeg ved det bare. Håber.

Alkoholiker I

I

Dér er en mannequin i militærtøj. Åndenød. Et spejl og min krop og en andens ligger der også. Ved ikke, hvordan vi er havnet her. Hvilken årstid det er, og om det betyder noget.

II

Som når en hel art står over for sin udryddelse.

III

Det var ikke muligt at bøje tid og rum, så nu kommer jeg for sent. Din krop er slidt cement, og jeg venter ikke på, at du rejser dig. Måske opdagede du mig slet ikke.

IV

Der er størknet blod i min næse.

V

Min hud er hærget fordi, at nyrerne har svært ved at bearbejde mit erhverv. Jeg lægger ikke en seddel. Jeg går bare. Sætter mig på en bus ind mod byen. Det er gået op for mig, at det ikke er første gang.

VI

Jeg kaster op på en medpassager.

I TV transmitterer de tennis

jeg tøjler søvnen
alle de sorbetsamtaler
al den troskab
jeg kan slet ikke se noget
ikke mærke andet end støv
ikke engang kunsten er fri
huden dresseres som en vallak
jeg går på stedet
mod det sted jeg bor
ligger mig i en seng
aftnens resultater foldes ud
ord sættes i citationstegn
spises til med citronmåne
så sadler jeg om
siger noget om nuet
bullshit på bullshit
indtil jeg rammer et søvnridt
der foregår i mit eget tempo
om morgenen er jeg helt elektrisk
de transmitterer tennis i TV
væggenes retning er helt vild
jeg zapper loder stemningen
og tænker på tidevandets komme
denne zeitgeist kan ikke fortsætte
økonomien flyder ud over alle medier
en jinglepalette af buzzwords
vandvittigt meget ost til brødet
kan ikke klarer flere sale af sandhed
et tegnebræt af asymptoter
her sker ikke en skid

REGN VEJRS NAT

Jeg regner smerten ud
ind med modermælken
ud med tårer
regner det
fra skyerne i kroppen

Blæsten

du lagde dig ned

Det var ved fjorden
bladene var visnede
og strøg dig hen over håret
i den kølige vind
flere gange og falmende
iagttog du blikket
fra solen der ramte
op under dit ansigt

Det var ikke længe siden
gennemsigtig besvimelse
og du trak dig sammen
meget hurtigere end nogensinde
jeg havde ikke set dig sådan før
og du lo af himlen under det blanke
vand der reflekterede dine grin

Din krop som en jordskorpe
hvilende mod jordens top
et skud mod himlen i et forfald
Febrilsk, gyldig og forskrumpet
Det er mindet om forgængelse
og hovedet slår mod muren
For vi drypper mod jorden
som vandet der bristede
og solen der gav op

Intro

Et æseløre er en slags bogmærke. Det er ÆSELØRE også, men det er samtidig et magasin.

Magasinet/bogmærket er en åben platform for det litterære og det visuelt kreative felt. ÆSELØRE produceres nemlig udelukkende på baggrund af indsendelser fra folk verden over og danner i kraft heraf en analog ramme (i form af magasinet) for digitale processer (i form af DINE indsendelser til hjemmesiden).

 

I’m tired of your shit Larry

larry
Lennart

kinder

hvad skal jeg med mine bihuler

skal jeg fylde dem saltvand

mine kinder

man fulgte ikke konventionen

nå det skal vi hver gang

fuck mand

ebola

Analyse af en krop

Hun mangler den der stopknap. Hvor fanden er den henne? Det var som om hun tabte den et sted i Thailand i 2011. Den har ikke været til at opstøve lige siden.

Overspisning. Fedt nok.

Nye deller. Små tasker på ydersiden af ribbenene. En lang pølse over numsen, som ses tydeligt lige inden buksekanten. Bukserne folder på lårerne. Aubergineformerede inderlår. Overgangsaldermave som ligner en mellemting imellem en for lav ølvom og en hævet kusse. Man kan stadig ane ribbenene på brystet, som får de i forvejen små bryster til at kravle endnu længere ned mod fedtet på maven. Dernede hvor alt det sjove sker.

Lykken er en størrelse medium.

Analyse af en forstyrrelse

Den opstår for år tilbage. Kommer krybende igennem forskellige kanaler; ridestævner med tynde piger i hvide leggins, forestillinger med afmagrede danserinder, øjeblikkelige svigerinder og nye veninder. Den slår sig for alvor fast på et badeværelse I udkanten af Rold Skov i sorte underbukser foran en kameralinse. Et spinkelt håb om, at folket nu endelig skal opdage denne provinsens skønhed. Denne potentielle perle som er villig til at bøje, sulte og strække sig efter de dikterede krav. Det er en stilen efter forstyrrede idealer og begyndelsen på en forstyrret ungdom.

I underbukser igen. Hjertet i halsen. Maven ind, tungen i ganen. For meget make-up for at skjule naturlige træk, fotoshop og forlængede ben. Et ansigt uden smil. Alt er kunstigt. Klik. Forstyrrelsen tager form. Klik.

Sort kaffe, to kilometers svømning og tomatsalat syv dage om ugen. 12 timers arbejdsdage uden smil. Jeg køber ind i Føtex: æbler, fromage fraiche og Look Light. Dalende fedtprocent, opadgående lykkefølelse. Jeg er 20 år gammel. Alt er kontrol imens ingen kontrol.

Analyse af en skriveproces

Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går for fanden den tur.

Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg. Jeg. Jeg. Her er bare mig.

Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur. Jeg skriver et digt. Jeg går en tur.

Jeg siger til mig selv, at jeg skriver et digt. Jeg tvinger mig selv. Jeg går en tur.

Jeg går en tur. Jeg går den tur. For fanden, hvor jeg går.

Jeg skriver et digt. Jeg fortæller mig selv, at jeg skriver et digt.

Nu går jeg.

Og skriver.

Jeg skriver, imens jeg går.

Jeg skriver digtet i hovedet og kniber øjenene sammen for at huske sætninger, imens jeg går den tur.

Når jeg kommer hjem, skriver jeg sætningerne ned. Husker dem næsten ord for ord. Og det, jeg har glemt, det skriver jeg ikke. Så går jeg en ny tur.

Skriver et digt. Siger et digt. Husker et digt. Og går en tur.

Jeg skriver et digt. Jeg går en tur.

Jeg sætter mig ned.

Jeg bliver siddende.

MORFAR

dig der altid har været her
dig der stadig er her
dig der altid vil være her
imens jeg lever
som blæk i min arm

morfar
Sylvester Bajda

forkælet pige

hun løber i mine tanker og jeg kan umuligt fange hende
forført at det billede jeg selv har skabt, trækker jeg mig selv længere ind i utopia
har jeg forført mig selv eller er det din ligegyldige intetsigende opførsel?
er du skyldig i mit forvirrende opbrusende hav af tvivl og frustration?
din metode kvæler mig langsomt og pinefuldt
stadig kigger jeg på dig med beundring
de siger du er farlig og jeg tror dem
ynkelig og ydmyget ligger jeg armen om dine kolde skuldre
jeg kan ikke forlange din hengivenhed efter alt hvad du har gennemgået
men alligevel har du opnået
min fulde
opmærksomhed
du løber i mine tanker og det bliver du ved med
du magisk
du skriger på
opmærksomhed
opmærksomhed
opmærksomhed
opmærksomhed
forkælet og valent giver du mig et kys på kinden og siger tak for denne gang

pis

det hul jeg har gravet

bliver fyldt op

jeg står i pis til knæene

det var ikke meningen

min mor ringer og ringer

spørger om jeg er glad

men jeg er ikke glad

jeg står i pis til knæene

 

 

 

 

Usefully Useless

I guess I’m useless
But I’m used to being useless
I just keep being useless
Till I find a use for the uselessness

Højbjerg

Sender raketter af sted.
Fyrer dem mod himlen.
Bliver forbundet med himlen.
Tænk at man
på denne
villavej
som er så ensom.
Som holdes nede.
Kan være astronaut.
Har en røgbombe
tilbage i min pose.
Gemmer den.
Passer på den.
Ånder mod bilruden.
Tegner stjerner
på glasset.
Sidder i
provinsen
under et
bøgetræ
med krut-rester
på hænderne
og ville ønske
jeg var en satelit.

Viby

Jeg er optaget af at fortælle dig,
om det jeg oplever.
Det er jeg meget optaget af.
Jeg prøver at lade vær med at fortælle, om det jeg har oplevet.
Det prøver jeg virkelig.

For alt imens at søndagen skrider frem og skybruddet voldtager mine tagrender er lyset smukkere,
end det har været hele sommeren.
Pludselig oplever jeg det, som om at alt uden for min lejlighed er hav.
Imens vandet vælter ned omkring mig, og en brunlig orange farve opstår
i luften, kommer jeg sejlende i min seng. Min dyne beskytter mig,
imens jeg sejler rundt.

I vandet mødes jeg med mennesker, jeg kender. Nogen af mine venner
er lige så stille ved at blive opløst. De flydende væsker har givet
dem sprukne hænder.
Nogen af os må jo dø lidt tidligere, men om lidt vil vi blive resistente,
og vores børn vil få lettere ved at forstå vandet. De har jo ikke
prøvet andet.

Sådan ligger jeg og tænker når skybruddet voldtager mine tagrender og kemikalierne trækker sig ud af min krop.
Så bliver jeg afbrudt.
Jeg bliver hævet op af mit badekar
og smidt i seng.

Text Collage

appinesspleasure

felicityhappycheer

blissenjoymentjoyful

happinesspleasurefelicityhappy

cheerblissenjoyment

joyfulhappinesspleasure

felicityhappycheer

blissenjoymentjoyfulhappiness

pleasurefelicityhappycheer

blissenjoymentjoyfulhe

laughed cheerfully she

chuckled happily i

was feeling joyful he laughed he

laughed i said he felt cheerful she

felt happy he was feeling

cheerful he said he was happy i said i

was feeling happy he

chuckled she felt so happy he was

feeling so joyful i was

happy he smiled happily

he smiled hopefully and

laughed heartily

he laughed
generated by linguasso and

the linguasso

sentence engine
generated $numloops words

and $numsentences

sentences. linguasso was

created by chris kingssp

leasurefelicityhappycheer

blissenjoymentjoy

fulhappinesspleasurefelicity

happycheerblissen

joymentjoyfulhappiness

pleasurefelicityhappy

cheerblissenjoymentjoy

fulhappinesspleasurefelicity

happycheerblissenjoyment

joyfulhappinesspleasure

felicityhappycheerblissen

joymentjoyfulhappinesspleasure

felicityhappycheerblissen

joymentjoyfulhappinessp

leasurefelicityhappycheer

blissenjoymentjoyful

happinesspleasure

felicityhappycheer

blissenjoymentjoyfulh

So heavy above the ground

All huge on the sea
We condemn lustful bones below the tomb
Dear Satan! The insanity will come
So dream-like within the dreamscape
I envision humming vapors beyond the flock
Be wary! The heat shall flee
So heavy above the ground
We smear poisonous toads before the gods
Crazy! The birth must continue
backlit hungry
walking out of the world
the next life waiting
After how many voyages
the foreigner
take comfort
not knowing why

Infiniteten der binder emotionen

Min verden er en frodig have, som vokser på gold jord
Jord under mine negle
Jeg sidder der med lukkede øjne
Ser det hele
Ser ingenting
Emotion er min evolution
Og i den finder jeg det, som kun er for mig
Sæt dig
Føl hvad jeg føler
Se det jeg ikke ser
Fortæl mig
Fortæl mig hvorfor det infinitte bliver mig så nært
Hvorfor absurditeten ved nærheden er så uigendrivelig
Jeg vil lytte

digitalis

i dag oplevede jeg en lugt af lig da jeg loggede på netbank

Facare

Intet at foretage sig, er det største foretagende. Det kløgtigeste menneske, er dét der intet foretager sig. Dén der er den kendsgerning bevidst, at dets foretagende ingen indflydelse vil have på virkeligheden i forhold til hvor altbetydende mangel på handling er, dét menneske, der af den grund intet foretager sig, foretager sig altså mest.

SLOWMOTION

Jeg tør stadig forelske mig
i selv det mindste;
lyden af ænderne i
unisøerne, brødet der
laver ringe i vandet,
eller når ordene
nå ja pludselig lyder
gennem vinden
på en rolig søndag,
eller et rødt blad
på en gul jord og
dyrefødder i græsset,
tiden er en membran
mit sind kan styre
dét har jeg lært
at elske, især ustyrligheden
fordi jeg ikke har øvet nok,
også det at vi ikke har
glemt hinanden, at tal er
relative størrelser, vi kun
opgør ting i, aldrig hinanden,
måske også den måde
en bevægelse lidt herfra
kan bryde den evighed
der ellers ville følge,
selv i dette kaos
må jeg tænke
det er jo bare livet,
det er ikke en fantasi
når jeg siger
at forandringen begynder
i disse skjulte linjer
der også er dine,
det er først nu
at vi har mulighed
for at sprede dem
til alle, og huske
at verden også er
en begrænsning
man kan elske

af dage
Daniel Boysen

Digte

>Uden titelUden titelUden titelMELLEM) (RUM<

skakt mellem øjne:
(MOTORVEJ AF ENERGI!
LYSKEGLE I STØVREGN!)
pulserende tegn
bag det faldende øje i
sprogets forsvinding
bliver det ordløse klart:
bag øjet er liv
stumt bag tøjet

Extra-vehicular activity suit (analog) af Rasmus Brink Pedersen, foto af Paula Nimand Duvå, Amager 2014

rasmus
Rasmus Brink Pedersen

2

Jeg gør sådan her
med mine øjne
så jeg kan se
hvad du har brug for
Kroppen er et
uudtømmeligt hylster
det kan indeholde alt
du ønsker

1

Gennem øjensprækkerne ser vi
hvordan solen farver tapetet lyserødt
Vi glemte at slukke loftslampen i går
og har sovet i lyset, haft parallelle drømme
Vi drømte om Hitlers brune øjne

?=) elvis smiley

du sender et billede og skriver foredrag

jeg sender et billede og skriver pik

men hvornår kommer du hjem

please vær ærlig

realistisk en-til-en forhold

jeg tager ni badekar

jeg tager to kilo salt

jeg tager 1800 liter vand

jeg blander isotonisk saltvand

jeg har tårevæske til et helt liv nu

jeg bliver dum i dit fravær

den fede cubanske dreng

der tæver sin t-shirt mod en
skraldespand

som om den skulle blive tør af det

Af Dage

Troede
du
som her
et billede af verden der flyver væk på en fjer
rytme
af et kys
tog langsomme
billeder
af dage
at komme
slog vi modet sammen
du
under sol
trak jord under bare tæer
aldrig højere
himmel om sol
du om jeg
bølget
som en læbe
glemte
at ikke
slå ihjel

IKEA Family

Lyspilene i gulvet vibrerer, kom nu kom nu. HVIS DIN BIL IKKE ER STOR NOK, KAN DU LÅNE EN TRAILER, ELLER FÅ HJÆLP TIL AT KØRE DIN VARER HJEM. Hvis jeg ikke havde mine egne bukser på, ville jeg hænge mig i sammensnoede plastikmålebånd fra Bävelampen eller Stokholm eller banke blyanter op i hjernen i Småland. DIT LIV ER SOM EN TEGNING DU SELV TEGNER. DU HAR BARE IKKE NOGET VISKELÆDER. Alle de guldkorn.

“Det sgu da ik til at sit me en kafkop der”

“Najmen det skal man jo heller ikke hele tiden”

Fiberplade, spånplade eller massiv fyr næ massiv birk, lakseruller med guacamole. Jeg sidder pt fast i køkkenudstillingen. Kan du bekvämmes ned i Karlsforssofaen med ad libitum grädsås. Hvad skal jeg proppe i ansigtet, köttbullar med lingonsylt eller kanelbullar bullar bullar til bullimien og kædeopkast på kundetoilettet med vennerne. GODE VENNER ER SOM STJERNER. DU VED DE ER DER, DU KAN BARE IKKE SE DEM. DU KAN NEMT FÅ DINE VARER BRAGT HJEM. DU MÅ GODT ÆNDRE MENING.

kære jens

kære jens

i nat drømte jeg at jeg tæskede min mor livløs.

Giraffen Marius

Da Marius blev skudt var jeg blot en dreng
spinkel og bange og med en mor så streng
Og selvom jeg syntes at han var noget så sød
længtes jeg efter at smage hans girafkød